Information om elbiler

El-bils ladere og stiktyper kan varierer alt efter producenten af enten laderen eller bilen. Herunder en kort gennemgang af de forskellige muligheder.




Ladningstyper:


Ladningen af EL-biler foregår typisk som MODE1, MODE2, MODE3 eller MODE4.


MODE1:MODE1 ladning er en direkte kabel-forbindelse mellem et standard strømudtag fra husets installation (230V/400V) med jord. Maximum ladestrøm er 16A. Der foregår ingen kommunikation mellem strømudtaget og bilens ladekredsløb. Anvendes typisk kun på ældre modeller af EL-biler.


MODE2:MODE2 ladning er en direkte kabel-forbindelse, men med en kontrolboks på kablet, mellem et standard strømudtag fra husets installation (230V/400V) med jord og til bilens ladekredsløb. Maximum ladestrøm er 32A. Der foregår kommunikation mellem strømudtaget og bilens ladekredsløb, som tilretter hvor stor strøm der maximalt må trækkes fra strømkilden.


MODE3:MODE3 ladning er ladning gennem en lade-enhed med indbygget kontrolboks. Ladning kan ikke påbegyndes før end der er etableret kommunikation mellem bil og lade-enhed. Kommunikation gør at bilen aldrig lades med større spænding/strøm end den kan tåle. Fastmonterede hjemme-ladere er typisk MODE3.


MODE4:MODE4 ladning er tilkobling til en DC lader, med kommunikation mellem bil og ladestation. Anvendes typisk på TESLA.




Stik-typer:


Der anvendes pt. 2 typer af stik på EL-biler. Herunder en kort gennemgang af forskellen.


TYPE1:5 polet stik, hvoraf 2 poler anvendes til ladestrøm, 1 pol til jord og 2 poler til signaloverførsel. TYPE1 anvendes til overførsel af en-faset vekselstrøm (AC) til bilens ladesystem. Anvendes bla. til Nissan LEAF. TYPE1 er oftest at finde på Japanske biler og som standard i Nord Amerika. Maximalt 230V/16A. TYPE1 stik har en sikkerhedsmekanisme som gør at hvis sikkerhedslåsen udløses afbrydes strømmen.


TYPE2:7 polet stik, hvoraf 3 er faser, 1 er NUL, 1 er jord, og 2 til signaloverførsel. Fordelen ved denne type er at man kan lade enten 230V/16A, 230V/32A, 400V/16A eller 400V/32A. Det vil sige at hvis man i dag har en bil der maximalt må lades med 230V/16A kan man godt bruge 400V kablet. Skulle man senere opgradere sin bil behøver man ikke et nyt kabel. Sikkerhedsmekanismen i denne type foregår ved at de 2 signal ben sidder længere tilbagetrukket og så snart stikket trækkes lidt ud mistes forbindelsen og ladning afbrydes.