Trænger campingvognen eller autocamperen til nyt batteri?
Batterier til fritid & hobby
Når du skal have nyt/skiftet batteri i din campingvogn eller autocamper, skal du altid være opmærksom på at det batteri du vælger passer til formålet, og at kvaliteten er høj samtidig skal du sikre dig at du ved hvordan de skal vedligeholdes.
Mange batterier bliver i dag ikke brugt og passet på som de skal og derfor skal batterierne skiftes væsentligt hurtigere end det egentligt er nødvendigt.
Vi kan ikke komme med den endegyldige anbefaling til at du vælger det rigtige for dig, da mange forskellige faktorer spiller ind. Vi vil gøre vores til at hjælpe dig så tæt på det rigtige valg til dit behov.
Du skal afgøre flere ting før du kan vælge batteri. Start altid med at overveje hvad skal du bruge det nye batteri til.
Er det i off grid installationer som f.eks. båd, hytte, kolonihave, campingvogn, telemast, eller andre off grid installationer?Hvor man typisk har et nogenlunde jævnt træk på batteriet over længere tid. Modsat et start batteri til en motor, der skal bruges meget strøm i en meget kort periode. Det er årsagen til at man i f.eks. både, autocampere og lign. ofte har to batterier (eller batteribanker til fx. marine). Vi har et bredt udvalg af drift batterier til at levere strøm henover døgnet til andet forbrug. Når du ved hvad batteriet skal kunne levere til, kan vi kigge på de forskellige batterityper.